U7 CUP 3-4 okt. 2015

2015-03-05 11:29
INDBYDELSE TIL U7 CUP I Esbjerg

3. OG 4. OKTOBER 2015

For første gang i Esbjerg Ishockey klubs historie har vi nu glæden af at kunne indbyde til et U7 CUP. Vi håber, mange klubber vil bakke op om arrangementet, så de små drenge og piger også kan prøve at komme til et ”rigtigt” CUP.

Stævnet starter lørdag den 3. oktober kl. 08.00 og slutter senest kl. 16.00 søndag den 4. oktober.

Vi håber, vi kan samle 12 hold, så vi kan spille ”alle mod alle” i to puljer, således at hvert hold får min. 5 kampe denne weekend. Vi tilstræber, at Kampene afvikles med 24 minutters løbende tid og bib hvert 1½ minut. Ellers efter DIU’s regler for denne årgang.

Der vil være medaljer til alle deltagere.

Der vil blive opkrævet et holdgebyr på kr. 1000,00 ved tilmelding. Tilmelding og indbetaling af holdgebyr indbetales her:
Senest tilmelding den 20.08.2015. Tilmelding er først endelig efter indbetaling af holdgebyret. Derudover er der et deltagergebyr på kr. 400 pr. person (både spillere, ledere og forældre), som betales senest 14 dage før cupstart (fredag den 18.09.2015). Deltagergebyret dækker overnatning og forplejning.
(Indbetaling af deltagergebyr indbetales her: KLIK HER)

Overnatning fra lørdag til søndag foregår på nærliggende skole (adresse vil blive oplyst senere). Holdene skal selv sørge for transport til og fra skolen. Såfremt I ønsker overnatning fra fredag til lørdag, kan det også arrangeres mod en ekstra betaling på kr. 50 pr. deltager.
(Bestilling og betaling sker her: KLIK HER)

Forplejningen vil være morgenmad, frokost og aftensmad om lørdagen og morgenmad og frokost om søndagen. Derudover vil der være 2 stk. frugt til alle spillere pr. dag.

Evt. spørgsmål til stævnet kan rettes til:
Preben Bertram (mail: Klik her - mobil: 22371729)

Mange ishockeyhilsner

Preben Bertram, EIK